Fysiurgisk Hesteterapi

Fysiurgisk Hesteterapi

Stramt skind og kort lunte

Fysiurgisk HesteterapiPosted by Tinne Kamm Sun, December 17, 2017 07:24:19

Når skindet ser ud til at være blevet lidt for småt, og hesten går kort og hurtigt, er svær at lægge lang og dyb, og hele tiden føles som en tikkende bombe, kan det være fordi det overfladiske bindevæv er blevet for stramt og ufleksibelt.

Stamt skind og eksplosiv i ridning
Nogle heste har en tendens til at få så stram bindevæv, at det ser ud som om, skindet er blivet for stramt til, hesten kan bevæge sig frit og ubegrænset i det. Typisk har disse heste en meget stram overfladisk fascia. Det vil sige, at det bindevæv, der ligger lige under huden ned mod muskulaturen, er blevet så stram, at muskulatur og hud ikke længere kan glide fleksibelt hen over hinanden.

Stramhed i det overfladiske bindevæv giver sig til udtryk i forskellige situationer i dagligdagen med hesten. Nogle ryttere oplever det allerede når de strigler hesten, hvor de ser, huden sitre i områder lidt væk fra der, hvor striglen faktisk er placeret. Nogle oplever det, når de sadler op, hvor hesten lægger øre og slår med halen, når sadlen lægges på og gjorden strammes. Andre igen oplever det i ridningen, hvor hesten typisk vil foretrække at arbejde med de samlede øvelser og er svær at ride lang og dyb. Andre heste træder kort og hurtigt i ridningen, mens andre igen føles anspændte og som om, de når som helst kan finde på at eksplodere.

Manuelle teknikker i kombination med Fascialedge®
Når bindevævet mellem huden og den underliggende muskulatur er blevet så stram, at det ligner, hesten ikke længere kan passe sit skind, kan Fascialedge® være et godt supplerende redskab til de manuelle teknikker i den fysiurgiske afbalancering. For at løsgøre det stramme bindevæv, kan man med relativt simple teknikker anvende Fascialedge® på det område, hvor stramheden optræder. Herved brydes mange af de små fortætninger, som over tid er kommet imellem de overfladiske lag af bindevæv. Ved hjælp af teknikkerne med Fascialedge®, øges blodgennemstrømningen i vævet betydeligt, og smidigheden mellem muskulatur og hud genetableres.

Alle strukturer i hesten er pakket ind i bindevæv. Alt lige fra muskler, til de små bundter af muskelfibre inden i hver enkelt muskel, til nerver, knogler, sener og ligamenter. Når noget bindevæv et sted i kroppen er blevet stramt og ufleksibelt, så vil det lave et træk i de bindevævsstrukturer, det har forbindelse til det stramme område, og dermed trække og stramme på kryds og tværs gennem hele hesten. Dette kan resultere i at hesten bliver begrænset i sine bevægelser og får reduceret muligheden for at leve op til forventningerne i træningen.

Når man løsner det stramme bindevæv i de overfladiske strukturer med Fascialedge®, vil vi have betydelig lettere ved at trænge dybere ned i de underliggende strukturer og muskler med de manuelle teknikker efterfølgende, og afspændingsresultatet vil dermed bliver bedre og hesten vil forblive løsgjort længere tid efter endt afbalancering.


Fysiurgisk Hesteterapi suppleret med Fascialedge® kan være relevant for din hest når:


- Det ser ud til at skindet er ved at blive for stramt til hesten

- Hesten sitre i huden et stykke væk fra der, hvor du faktisk strigler

- Hesten er tydeligt generet ved opsadling og når du spænder gjord

- Hesten går kort, trippende og hurtigt

- Hesten føles meget anspændt i ridningen, som om den kan finde på at eksplodere










  • Comments(0)//blog.tk-hesteterapi.dk/#post3