Fysiurgisk Hesteterapi

Fysiurgisk Hesteterapi

Når blødvævet strammer

Fysiurgisk HesteterapiPosted by Tinne Kamm Wed, November 22, 2017 21:28:47

Blødvæv er en overordnet betegnelse for alle de ”bløde” strukturer i hestens krop - altså alt det, som ikke er knogler. Taler man om blødvæv i relation til bevægeapparatet og biomekanikken, betegner man både sener, ligamenter, muskler og fascie som blødvæv. Manuelle teknikker, der skaber bevægelse og elasticitet i blødvævet betegnes som blødvævsmobilisering eller fasciemobilisering, og er teknikker med primært afsæt i fascie og centrale koordinationspunkter.

Fascia - vævet som binder hesten sammen
Fascia er det elastiske collagenvæv, som binder alle strukturer i hesten sammen. De fleste af os har set fascia, når vi i køkkenet tilbereder f.eks. en mørbard. Uden på mørbraden ligger en hvid halv gennemsigtig hinde, som vi ofte fjerner før vi steger og spiser mørbarden. Denne hvide hinde er et eksempel på fascia. Fascia ligger rundt om alle muskler i kroppen. Rundt om de små bundter at muskelfibre musklerne er bygget op af, rundt om sener, ligamenter, blodåre, nerver – ja, rundt om alle strukturer i kroppen. Der er både overfladisk fascia og dyb fascia. Den overfladiske (fascia superficialis) ligger lige under huden og den dybe (fascia profunda) ligger inde omkring de dybere strukturer i kroppen. Både den overfladiske og den dybe fascia kan løsnes ved brug af manuelle teknikker.

Når fasiaen er for stram
Hvis fasciaen i et område i kroppen bliver stram nedsættes musklernes evne til at ”glide” hen over hinanden og hestens bevægelse i dette område begrænses. Fasciaen kan faktisk blive så stram, at den klemmer nerverne i et område, så de sender ”forvirrede”, forvrængede eller decideret forkerte signaler til hjerne om tilstanden i dette område af hesten. Det kan være forvrængede signaler om varme-kulde forskelle, eller "forvirrede" signaler om smerte, som måske bliver til kløe i stedet, eller der kan sendes et sløret signal om smertens lokation i kroppen. Når fasciaen gennem længere tid er stram, kan der opstår fortætninger, som binder eller klæber fascielagene sammen. Først når disse fortætninger brydes, med f.eks. manuelle teknikker, vil fascielagene igen kunne ”glide” frit over hinanden og heste vil igen kunne bevæge sig ubegrænset. Når man bryder fortætninger i mellem fascielagene kan der opstå en mindre lokal inflammation ca. 15 minutter efter fortætninger er brudt. Inflammationstilstanden topper efter ca. 12 timer og vil udfases fra 12-48 timer efter fortætningen er brudt. Derfor har hesten brug for 48 timers restitution, når der er brugt manuelle teknikker i en afbalancering, som bryder fortætninger mellem fascielagene.


Videnskab og sammenhænge

Man har lavet studier, både på mennesker og heste, som viser at fascia forbinder strukturerne gennem hele kroppen. Det vil sige, at hvis et fasciaområde er for stramt, vil det have direkte påvirkning på og sammenhæng til andre områder i hestens krop. Studier viser også, at der er en del centrale koordinationspunkter, hvor de såkaldte vektorale kræfter fra både den dybe og den overfladiske fascia mødes. Gennem disse centrale koordinationspunkter kan man med manuelle teknikker påvirke og mobilisere, både den overfladiske og den dybe fascia, og derved løsgøre de helt dybe strukturer og bevægelsesmæssige begrænsninger hos hesten.

Ved mobilisering af fascia, arbejder man med forbedring af:
- fascielagenes evne til at glide
- blødvævets elasticitet
- den posturale balancering af kroppen
- den proprioceptive feedback og kontrol
- boost af det muskulære flow
- forøgelse af cirkulation generelt

Din hest kan have glæde af fasciemobilisering hvis:
- den er anspændt
- dens muskulatur er asymetrisk
- den har svært ved at balancere sig
- den er begrænset i sine bevægelser
- du oplever ridemæssige udfordringer
- hesten har nedsat ydeevne


Foto: Model over de vektorale kræfter, sammenhænge og centrale koordinationspunkter i forbindelse med fascielle strukturer i hesten.











  • Comments(0)//blog.tk-hesteterapi.dk/#post0