Fysiurgisk Hesteterapi

Fysiurgisk Hesteterapi

Stemmegafler - er det fup og fakta?

Fysiurgisk HesteterapiPosted by Tinne Kamm Sun, December 02, 2018 20:21:42

Stemmegafler - er det fup og fakta?

Da jeg første gang blev introduceret til brugen af stemmegaffel i forbindelse med manuel terapi på heste, var min tanke, at det var totalt fup og fidus - jeg har det jo bedst med at både mine manuelle teknikker og mine supplerende redskaber er videnskabelig velfunderet. Men det viste sig, at jeg skulle blive klogere med tiden.

Man har nemlig i mange år brugt osteophoniske stemmegafler inden for human medicin, både til forskellige neurologiske tests og til lydterapi. Da jeg opdagede det, voksede min nysgerrighed på, hvad stemmegafler egentlig kan supplere en fysiurgisk afbalancering med.

Der er lavet en del undersøgelser, der viser at anvendelse af stemmegaffel med 128Hz på udvalgte fysiske punkter, kan øge niveauet af nitric oxide. Nitric oxide er en gasart, der rytmisk udløses fra blodkar, nerver og immunceller. Når nitric oxide udløses øges blodcirkulationen, og dermed bringes næringsstoffer lettere frem til kroppens celler, og affaldsstoffer bliver fjernet tilsvarende lettere fra cellerne. Nitric oxide aktivere også neurotransmittere, og forbedre derved kommunikationen mellem hjernen og kroppen. Derudover øger nitric oxide produktionen af beta-endorfiner, som giver hesten en følelse af velvære, samtidig med at beta-endorfiner også virker smertelindrende.

Vibrationerne fra stemmegaflen, når man anvender den på specifikke fysiske punkter og akupressurpunkter, går også ind og påvirker den del af nervesystemet, der hedder ”ganglion of impar”. Via vibrationerne fra stemmegaflen kan man påvirke og afbalancere relationen mellem det sympatiske og parasympatiske nervesystem, og dermed hjælpe til

afbalancering og afspænding hesten.

Kombinationen af vibrationernes påvirkning på nervesystemet, samt udløsningen af nitric oxide giver altså, både en generel afspænding af hesten, men også en specifik og dyb afspænding af det væv stemmegaflen bliver anvend på.

Afhængig af problemstillingen egner nogle stemmegafler sig bedre end andre.

Når det handler om muskelspændinger, bindevæv, knoglevæv og cirkulation, så er det en stemmegaffel på 128Hz, der er bedst egnet til at løsne op. Det viser sig faktisk, at 128Hz er samme frekvens som vores hjerne har under den dybe søvn, og det er under den dybe søvn kroppen naturligt restituere.

Når det handler om kraftig spænding og restriktion i lænd, ved korsben, de dybe sacrale ligamenter, samt halehvirvler, så er en stemmegaffel på 64Hz særlig god til at løsne vævet og restriktionerne.

Når det handler om spænding og restriktion i huden, dræning af lymfesystem og afbalancering af særligt sensitive nerver f.eks. efter et chok eller traume, så er der størst effekt, når man bruger en stemmegaffel på 32Hz.

Jeg er dybt fascineret af de reaktioner jeg oplever når jeg anvender stemmegaflerne i mit fysiurgisne arbejde, og glæder mig til at vise jer resultaterne når jeg kommer ud til jer næste gang.smiley






  • Comments(0)//blog.tk-hesteterapi.dk/#post4

Stramt skind og kort lunte

Fysiurgisk HesteterapiPosted by Tinne Kamm Sun, December 17, 2017 07:24:19

Når skindet ser ud til at være blevet lidt for småt, og hesten går kort og hurtigt, er svær at lægge lang og dyb, og hele tiden føles som en tikkende bombe, kan det være fordi det overfladiske bindevæv er blevet for stramt og ufleksibelt.

Stamt skind og eksplosiv i ridning
Nogle heste har en tendens til at få så stram bindevæv, at det ser ud som om, skindet er blivet for stramt til, hesten kan bevæge sig frit og ubegrænset i det. Typisk har disse heste en meget stram overfladisk fascia. Det vil sige, at det bindevæv, der ligger lige under huden ned mod muskulaturen, er blevet så stram, at muskulatur og hud ikke længere kan glide fleksibelt hen over hinanden.

Stramhed i det overfladiske bindevæv giver sig til udtryk i forskellige situationer i dagligdagen med hesten. Nogle ryttere oplever det allerede når de strigler hesten, hvor de ser, huden sitre i områder lidt væk fra der, hvor striglen faktisk er placeret. Nogle oplever det, når de sadler op, hvor hesten lægger øre og slår med halen, når sadlen lægges på og gjorden strammes. Andre igen oplever det i ridningen, hvor hesten typisk vil foretrække at arbejde med de samlede øvelser og er svær at ride lang og dyb. Andre heste træder kort og hurtigt i ridningen, mens andre igen føles anspændte og som om, de når som helst kan finde på at eksplodere.

Manuelle teknikker i kombination med Fascialedge®
Når bindevævet mellem huden og den underliggende muskulatur er blevet så stram, at det ligner, hesten ikke længere kan passe sit skind, kan Fascialedge® være et godt supplerende redskab til de manuelle teknikker i den fysiurgiske afbalancering. For at løsgøre det stramme bindevæv, kan man med relativt simple teknikker anvende Fascialedge® på det område, hvor stramheden optræder. Herved brydes mange af de små fortætninger, som over tid er kommet imellem de overfladiske lag af bindevæv. Ved hjælp af teknikkerne med Fascialedge®, øges blodgennemstrømningen i vævet betydeligt, og smidigheden mellem muskulatur og hud genetableres.

Alle strukturer i hesten er pakket ind i bindevæv. Alt lige fra muskler, til de små bundter af muskelfibre inden i hver enkelt muskel, til nerver, knogler, sener og ligamenter. Når noget bindevæv et sted i kroppen er blevet stramt og ufleksibelt, så vil det lave et træk i de bindevævsstrukturer, det har forbindelse til det stramme område, og dermed trække og stramme på kryds og tværs gennem hele hesten. Dette kan resultere i at hesten bliver begrænset i sine bevægelser og får reduceret muligheden for at leve op til forventningerne i træningen.

Når man løsner det stramme bindevæv i de overfladiske strukturer med Fascialedge®, vil vi have betydelig lettere ved at trænge dybere ned i de underliggende strukturer og muskler med de manuelle teknikker efterfølgende, og afspændingsresultatet vil dermed bliver bedre og hesten vil forblive løsgjort længere tid efter endt afbalancering.


Fysiurgisk Hesteterapi suppleret med Fascialedge® kan være relevant for din hest når:


- Det ser ud til at skindet er ved at blive for stramt til hesten

- Hesten sitre i huden et stykke væk fra der, hvor du faktisk strigler

- Hesten er tydeligt generet ved opsadling og når du spænder gjord

- Hesten går kort, trippende og hurtigt

- Hesten føles meget anspændt i ridningen, som om den kan finde på at eksplodere










  • Comments(0)//blog.tk-hesteterapi.dk/#post3

Laserterapi - et virksomt supplement til den manuelle terapi

Fysiurgisk HesteterapiPosted by Tinne Kamm Sun, December 10, 2017 07:34:33

Laserterapi – et virksomt supplement til manuel terapi
Laserterapi er en yderst effektiv terapiform, som virker smertelindrende og inflammationsdæmpende. Laserterapi kan reducere helingstiden for akutte skader med op til 75% og har også rigtig god effekt på bakterieinfektioner, som for eksempel muk angreb på hestens ben.

Lys i koncentreret form

Laserlys er forstærket lys. I modsætning til dagslys og lys fra en elektrisk pærer i en lampe, lyser laserlys kun på én bælgelængde ad gangen – altså monokromatisk. Laserlys er også kohærent, hvilket betyder at lysbølgerne udsendes i én fase og dermed har en større kraft. Disse to egenskaber gør laserlyset velegnet til at trænge ind i dybereliggende væv, og med betydelig større effekt end ikke-monokromatisk lys fra en ikke-kohærent lyskilde. Det er altså blandt andet disse egenskaber der gør, at vi med stor succes kan anvende laserlys på beskadiget væv.

Acceleration af kroppens helingsproces
Ved laserterapi overføres energien fra laserlyset til kroppens celler, så cellerne kan bruge lysets energi som brændstof. Laserlyset trænger med sit monokromatiske lys og som kohærent lyskilde, dybt ind i vævet, helt ind i den enkelte celle og ind i hver eneste lille mitochondrie, hvor energien fra laserlyset absorberes. På den måde får cellen energi til at udføre de opgaver, cellen fra naturens hånd er programmeret til, for eksempel opgaver i forbindelse med kroppens naturlige helingsproces. Ved tilførsel af laserlys på en akut skade vil man derfor opnå en acceleration af kroppens naturlige helingsproces.

Hvor ofte skal man give laserterapi?
Der er flere parametre, der har indflydelse på, hvor ofte der skal gives laserterapi. Grundlæggende afhænger det af problemets karakter – er skaden akut, kronisk, overfladisk, dybereliggende eller er det måske en overbelastningsskade, der er kommet over længere tid. Men en tommelfingerregel er, at man typisk behandler med laserterapi 1-5 gange over 2-3 uger, som supplement til det øvrige forløb i forbindelse med problematikken.

Laserterapi kan generelt været et godt supplement for eksempel ved:
· Spændinger i muskler
· Seneskader
· Muskelskader
· Ledskader
· Knogleskader
· Hovskader
· Sår og skrammer
· Sur stråle
· Muk

Supplement til manuel terapi
Som Fysiurgisk Hesteterapeut vil laserterapi blive brugt i forbindelse med afbalanceringen af hesten. Ud fra en ganganalyse, palpering af hestens muskler og test af bevægeligheden i hestens led, vil laserterapi kunne anvendes som supplement til at løsgøre spændinger både i det overfladiske og i det dybereliggende væv..

Laserterapi har følgende effekter:
· Styrker produktionen af ATP (energi)
· Øger celleaktiviteten
· Hurtigere koagulation ved akutte skader
· Reducere rødmen og hævelser
· Dæmper inflammationer – både akutte og kroniske
· Øger dannelsen af kollagenvæv og føre til hurtigere sårheling
· Øger blodgennemstrømingen
· Stimulere kroppens produktion af endorfin og encephalin, og er derved smertedæmpende

Man fraråder brug af laserterapi ved:
· Drægtighed
· Skjoldbruskkirtel-problemer
· Nedsat koaguleringsevne
· Canser
· Brændemærker
· Heste i behandling med binyrebarkhormon

Videnskaben bag laserterapi
De fleste celler i hestens krop indeholder en eller flere små enheder, som hedder mitochondrier. Deres funktion er at producere cellens brændstof ATP (Adenosi Tri Phosfat), ved hjælp af det glukose der findes i blodbanen. Cellen forbrænder ATP under udførelsen af alle sine opgaver. Når der sker en akut skade fører det til et energiunderskud i cellen, som man kan måle ved en nedsat produktion af ATP. Man har lavet laboratorieforsøg med levende celler, som man har bragt under nutritional stres – altså man har ikke givet cellerne næring i et givent tidsrum. Dette førte til en ubalance i NaKa-pumpen og det elektriske membranpotentioale, samtidig med at der kom en reduktion af mitochondriernes produktion af ATP. Ved tilførsel af laserlys og intet andet en dette, kan man på vise en normalisering af samtlige parametre, herunder en forøgelse af ATP-produktionen til 100%.

Kilde: www.powermediclasers.com





  • Comments(0)//blog.tk-hesteterapi.dk/#post2

En ekstra "nøgle" til den stramme låsning

Fysiurgisk HesteterapiPosted by Tinne Kamm Sat, December 02, 2017 16:55:21

Den lyder som en hæftemaskine, giver små ”smølfe-spark” og ser underlig ud, men sikke nogle resultater den kan lave.

Navia Thruster 200 – en hurtig og effektiv ekstra nøgle
Det hænder, jeg kommer ud til heste, der af den ene eller anden årsag har fået forskellige begrænsninger i bevægeapparatet, som udspringer fra låsninger i de underliggende led. Det kan for eksempel være låsninger af lændehvirvler, som gør, at hesten eksempelvis har svært ved arbejdet i træningen, ikke bryder sig om at blive sadlet op, er urolig under opstigning eller slår meget fra under ridningen.

En stor del af låsningerne kan man palpere og mærke med sine hænder, og faktisk også mobilisere* tilbage på plads ved hjælp af blide manuelle mobiliserende teknikker. Dog er der nogle låsninger, som er mere drilske end andre. Til disse låsninger er Navia Thruster 200 en rigtig effektiv håndsrækning. Når Navia Thruster 200 aktiveres giver den en lyn hurtigt og kort impuls på den overflade, den er placeret på - for eksempel på en torntap i hestens lænd. Ved det hurtige og korte impuls forskrækker vævet omkring torntappen og der udløses øjeblikkeligt endorfiner i området. Udløsningen af endorfiner lokalt i området gør, at blødvævets stramme tag i leddet løsnes, så ledet får mulighed for at glide tilbage på sin oprindelige plads igen.

Hestene reagere til tider på lyden fra Navia Thruster 200 og i nogle tilfælde oplever jeg også, at hesten reagere med at sitre eller give små gip i kroppen, når Navia Thruster 200 rammer de hvirvler, der er del af låsningen. Langt de fleste heste er dog helt rolige, når der arbejdes med Navia Thruster 200, og jeg lægger stor vægt på at introducer hesten langsomt til lyden og den lille impuls fra Navia Thruster 200, inden jeg arbejder direkte på en låsning.

Når låsningen er løsgjort igen, vil hesten kvittere med afspændingsresponser i form af prust, dybe vejrtrækninger, smask og gab.

Videnskaben bag
Studier konkluderer, at en dygtig og rutineret veterinær kiropraktor kan manipulere** et led på 80 millisekunder fra påvirkningen påbegyndes til manipulationen er færdigudført, forudsat der er optimale forhold for arbejdet, samt at patienten samarbejder optimalt. Studier konkluderer også, at dyrs naturlige modstandsrefleks over for manipulation er på 20 millisekunder. Med andre ord 4 gange hurtigere end den dygtige og rutinerede veterinære kiropraktor kan manipuleret leddet under optimale forhold.

Dette taget i betragtning, kan det i nogle situationer være en fordel at bruge en Navia Thruster 200 som supplement til de manuelle teknikker. En Navia Thruster 200 er 2-4 millisekunder om at udføre en påvirkning af det væv den aktiveres på, hvilket er 5-10 gange hurtigere end dyrets naturlige modstandsrefleks over for manipulationen. Dette øger sandsynligheden betydeligt for, at leddet bliver justeret, også i situationer, hvor dyret er anspændt.


*Som Fysiurgisk Hesteterapeut arbejder man med mobilisering af led, hvor man blidt og tålmodigt lirker med det begrænsede led inden for aktiv ROM.

**Manipulation må kun udføres af kiropraktorer – man skal være dyrlæge for at kunne uddanne sig til kiropraktor i DK.




  • Comments(0)//blog.tk-hesteterapi.dk/#post1

Når blødvævet strammer

Fysiurgisk HesteterapiPosted by Tinne Kamm Wed, November 22, 2017 21:28:47

Blødvæv er en overordnet betegnelse for alle de ”bløde” strukturer i hestens krop - altså alt det, som ikke er knogler. Taler man om blødvæv i relation til bevægeapparatet og biomekanikken, betegner man både sener, ligamenter, muskler og fascie som blødvæv. Manuelle teknikker, der skaber bevægelse og elasticitet i blødvævet betegnes som blødvævsmobilisering eller fasciemobilisering, og er teknikker med primært afsæt i fascie og centrale koordinationspunkter.

Fascia - vævet som binder hesten sammen
Fascia er det elastiske collagenvæv, som binder alle strukturer i hesten sammen. De fleste af os har set fascia, når vi i køkkenet tilbereder f.eks. en mørbard. Uden på mørbraden ligger en hvid halv gennemsigtig hinde, som vi ofte fjerner før vi steger og spiser mørbarden. Denne hvide hinde er et eksempel på fascia. Fascia ligger rundt om alle muskler i kroppen. Rundt om de små bundter at muskelfibre musklerne er bygget op af, rundt om sener, ligamenter, blodåre, nerver – ja, rundt om alle strukturer i kroppen. Der er både overfladisk fascia og dyb fascia. Den overfladiske (fascia superficialis) ligger lige under huden og den dybe (fascia profunda) ligger inde omkring de dybere strukturer i kroppen. Både den overfladiske og den dybe fascia kan løsnes ved brug af manuelle teknikker.

Når fasiaen er for stram
Hvis fasciaen i et område i kroppen bliver stram nedsættes musklernes evne til at ”glide” hen over hinanden og hestens bevægelse i dette område begrænses. Fasciaen kan faktisk blive så stram, at den klemmer nerverne i et område, så de sender ”forvirrede”, forvrængede eller decideret forkerte signaler til hjerne om tilstanden i dette område af hesten. Det kan være forvrængede signaler om varme-kulde forskelle, eller "forvirrede" signaler om smerte, som måske bliver til kløe i stedet, eller der kan sendes et sløret signal om smertens lokation i kroppen. Når fasciaen gennem længere tid er stram, kan der opstår fortætninger, som binder eller klæber fascielagene sammen. Først når disse fortætninger brydes, med f.eks. manuelle teknikker, vil fascielagene igen kunne ”glide” frit over hinanden og heste vil igen kunne bevæge sig ubegrænset. Når man bryder fortætninger i mellem fascielagene kan der opstå en mindre lokal inflammation ca. 15 minutter efter fortætninger er brudt. Inflammationstilstanden topper efter ca. 12 timer og vil udfases fra 12-48 timer efter fortætningen er brudt. Derfor har hesten brug for 48 timers restitution, når der er brugt manuelle teknikker i en afbalancering, som bryder fortætninger mellem fascielagene.


Videnskab og sammenhænge

Man har lavet studier, både på mennesker og heste, som viser at fascia forbinder strukturerne gennem hele kroppen. Det vil sige, at hvis et fasciaområde er for stramt, vil det have direkte påvirkning på og sammenhæng til andre områder i hestens krop. Studier viser også, at der er en del centrale koordinationspunkter, hvor de såkaldte vektorale kræfter fra både den dybe og den overfladiske fascia mødes. Gennem disse centrale koordinationspunkter kan man med manuelle teknikker påvirke og mobilisere, både den overfladiske og den dybe fascia, og derved løsgøre de helt dybe strukturer og bevægelsesmæssige begrænsninger hos hesten.

Ved mobilisering af fascia, arbejder man med forbedring af:
- fascielagenes evne til at glide
- blødvævets elasticitet
- den posturale balancering af kroppen
- den proprioceptive feedback og kontrol
- boost af det muskulære flow
- forøgelse af cirkulation generelt

Din hest kan have glæde af fasciemobilisering hvis:
- den er anspændt
- dens muskulatur er asymetrisk
- den har svært ved at balancere sig
- den er begrænset i sine bevægelser
- du oplever ridemæssige udfordringer
- hesten har nedsat ydeevne


Foto: Model over de vektorale kræfter, sammenhænge og centrale koordinationspunkter i forbindelse med fascielle strukturer i hesten.











  • Comments(0)//blog.tk-hesteterapi.dk/#post0